Bloggen og mig

Mit navn er Katrine, for mange år siden fik jeg kælenavnet Frøken Lilienskjold og det har siden hængt ved. Jeg er efterskolelærer og underviser i dansk, engelsk og kreative valgfag. Jeg er tosset med sprog, leg med ord og at udtrykke sig kreativt, hvilket også meget gerne skulle komme til udtryk i denne blog.

Min veninde kalder mig Totalt prof – på den fede måde! jeg ved nu ikke om jeg vil give hende ret, men oprettelsen af denne blog har nået sit mål og mere til. Jeg oprettede den mest, for at udfordre min kreativitet og have de få læsere, som jeg vidste ville følge med i mit liv til at holde mig i ørerne. Men sagen er den, at jeg er blevet afhængig, jeg kan ikke slippe bloggen igen, selvom jeg flere gange har truet med det. Jeg har nået langt flere læsere end håbet og forventet (tak). Bloggen får mig til at se livet med endnu mere kringlede øjne end før og jeg elsker alt ved det, på trods af tiden og fantasien det kræver. Der kommer meget mere herfra 😉